Sortimentetet består af 8 forskellige slags specialøl. Udvalget spænder lige fra den lyse pilsner til den mørke stout, fra den med få procenter i til den med mange procenter i.
Sortimentet bliver løbende udvidet i takt med at de produceres.
Pt. er det kun Husmandsøl'en og Blomsterengen der er tilsalg, de andre øl kommer løbende tilsalg i takt med at de produceres.
Gaardbryg leger hele tiden med nye øl til sortimentet, så der er helt sikkert en øl der passer dine smagsløg. Kontakt os hvis vi skal hjælpe dig med at finde din yndlingsøl.
Husmandsøl'en er en undergæret lagerøl. Husmandsøl'en er flot klar og lys og har en simpel og mild smag. Dette er Gaardbrygs pilsner for alle, som er brygget primært med Pilsnermalt og den tyske humle Tettnanger.
Husmandsøl'en har en alkoholprocent på 6,7%.
Karlen er en undergæret lagerøl. Karlen er flot gylden i farven og har en simpel og mild karamelagtigsmag. Dette er Gaardbrygs svar på en Classic for alle, som er brygget primært med Pilsner- og Munichmalt og den tyske humle Tettnanger.
Karlen har en alkoholprocent på 6,7%.
Blomsterengen er den af Gaardbrygs øl der deler vandende mest! Enten kan man lide Blomsterengen - ellers kan man ikke. Blomsterengen er meget speciel og minder meget om en blanding mellem en øl og en cider - helt klart en øl der skal prøves.
Blomsterengen er Gaardbrygs tropiske lager, som er en meget klar øl og som har en alkoholprocent på 5,0%. Denne øl er primært brygget med Pilsnermalt og humlet med Magnum og Mosaic humle.
Blomsterengen kan eksempelvis drikkes som en velkomstdrink eller iskold en varm sommerdag på terrassen.
Sørøveren har en alkoholprocent på 6,3%. Denne øl er brygget med Pilsnermalt og Munich malt samt lidt specialmalt for at give den en flot glød. Desuden er den humlet med Saaz og Tettnanger.
Høstfesten har en flot mørkgylden farve med en lækker mild smag. Denne øl har en alkoholprocent på 5,0% og når den nydes fremkommer en lækker mild karamelsmag. Øllen er brygget med en bred blanding af gode malttyper, samt humlet med Saaz og Tettnanger.
Dammen er Gaardbrygs stout. Dette er en flot mørk øl, med en meget mild smag. Dammen har en alkoholprocent på 6,1%. Denne øl er brygget med en bred blanding af gode malttyper, lige fra hvede til chokolademalt. Desuden er den primært humlet med Hersbrucker. Der er også tilsat kaffe til denne lækre milde stout.
Gårdnissen er Gaardbrygs julebryg, som har en alkoholprocent på 7,9%. Denne øl er brygget med en bred blanding af gode malttyper, samt humlet med Amerikanske humler. Desuden er der tilsat gode mængder honning, specialudvalgt til netop denne øl.