Historien om Gaardbryg begyndte med en fælles passion for hjemmebrygget øl. Venneparret Martin Vestergård og Thomas Jeppesen havde i årevis eksperimenteret og udviklet deres egne ølopskrifter hjemme i køkkenet. Hvad der startede som en sjov personlig interesse, voksede sig større. Efter mange overvejelser – og utallige snakke, naturligvis med en hjemmebryg i hånden – var de klar til at tage skridtet og starte deres eget bryghus, så flere kunne få glæde af deres gode øl.
I 2020 opstod den gyldne mulighed. Martin og hans far, Poul Erik, ejede en nedlagt minkfarm, som havde stået tom siden nedlæggelsen af minkerhvervet. Her så de potentialet for et nyt kapitel.
”Der er en form for tomrum, når man får at vide, at man efter nedlæggelsen af dansk minkavl ikke længere skal have sin daglige gang på gården. Det er mærkeligt at tænke på, at det jeg og min far har bygget op genne tiden bare skal forsvinde – det vil jeg ikke lade ske.”
- Martin Vestergård
De to venner, Thomas og Martin, har altid vægtet det lokale højt og ønskede derfor ikke, at den gamle minkfarm skulle visne hen. I stedet for at rive ned og bygge nyt, blev gården gennemrenoveret og omdannet til det bryghus, der i dag producerer velsmagende øl. Udover at give nyt liv til den gamle gård, gjorde de to stiftere også et bemærkelsesværdigt kup: De købte Kerteminde Bryghus’ bryganlæg. Disse smukke mahognikar tjente oprindeligt som pub-brygværk i North Nottinghamshire, England, inden de kom til Kerteminde og nu er flyttet til Gaardbryg i Holstebro. Med dette anlæg gik de fra at kunne brygge 70 liter på køkkenbordet til pludselig at have en kapacitet på hele 800 liter - pr. brygning!
”Det har været en utrolig spændende rejse, og vi glæder os til at videreudvikle på vores ølbrygning, så vi kan tilbyde de bedste øl og ølsmagningsoplevelser”
- Thomas Jeppesen

3/11-2024: Nedlukning af minkerhvervet.
23/4-2021: Opstart af hjemmeside med løbende opdateringer.
26/5-2021: Selskabet Gaardbryg I/S stiftes af ejerne Martin Vestergård og Thomas Jeppesen.
7/8-2021: Selskabet Gaardbryg I/S ejerkreds udvides med Poul Erik Vestergård.
26/11-2021: Gaardbryg opretter en Facebook side, hvor det midlertidige logo blev fremvist.
1/12-2021: Selskabet Gaardbryg ApS blev stiftet.
1/12-2021: Tegningsarbejdet af lokalerne til det nye bryggeri påbegyndes.
22/12-2021: Gaardbryg ApS køber Kerteminde Bryghus' bryganlæg mv.
26/1-2022: Bryganlægget fragtes til Gaardbryg i Holstebro.
14/3-2022: Nyt og endelige logo samt visuelle identitet bliver udviklet.
3/5-2022: Byggetilladelse og forhåndsgodkendelse på Gaardbryg' nye lokaler er nu endelig på plads.
1/6-2022: Opbygningen af lokalerne er godt igang.
13/3-2023: Holstebro Kommune har afgivet ibrugtagningstilladelse af ombygningen af lokalerne.
19/3-2023: Testbryg foretaget på bryganlægget, og brygget er sat til gæring.
20/3-2023: Registrering hos Fødevarerstyrelsen er nu foretaget.
20/4-2024: De første bryg med henblik på salg brygges på anlægget.
31/7-2023: Gaardbryg opretter en Linkedin side.
1/9-2023: Den første Gaardbryg øl lanceres i forbindelse med Reception, med 400-500 besøgende.
10/10-2023: Der laves testdestillering af Gaardbryg øl hos Small Batch Distillers.
29/1-2024: Gaardbryg opretter en Instagram side.
4/6-2024: Fuldt Gaardbryg øl sortiment er nu på plads (mindst 6 forskellige slags).
20/8-2024: Gaardbrygs øl kan nu vurderes og anmeldes på app'en/hjemmesiden Untappd.
11/11-2024: Gaardbrygs første juleøl Gårdnisse blev lanceret i forbindelse med Mortens Aften på gården.
24/5-2025: De første Gaardbryg Øllikører bliver lanceret.
1/6-2025: Blomsterengen udgår.
1/7-2025: Gaardbrygs øl, Vildeng, lanceres.
8/7-2025: Gaardbrygs Second Running Beer, Skumringen, lanceres.
15/7-2025: Gaardbrygs indgår aftale med Small Batch Distillers som forhandling og salg af deres produkter.
15/8-2025: Gaardbrygs Second Running Beer, Æ Stuer Hwol, lanceres.
6/10-2025: Gaardbrygs svar på en NEIPA, Humlehøjen, lanceres.
13/5-2026: En ny Gaardbryg Øllikør med navnet Kornblomsten lanceres.
15/5-2026: Høstfesten udgår.
12/8-2026: Gaardbrygs to nye øl, Hedebryg og Kokkepigen, lanceres.