Bæredygtighed

Hos Gaardbryg er bæredygtighed en integreret del af vores bryggeri og tænkning – der forsøges ofte at tænke genanvendelse af restprodukter. Der stræbes konstant efter at minimere spild og maksimere ressource udnyttelsen i alle faser af produktionen.


Hvad gør Gaardbryg for det grønne?

Gaardbryg har implementeret flere konkrete tiltag for at reducere miljøaftrykket.


Vandet, der bruges til nedkøling af urten efter kogning, genbruges eksempelvis til den efterfølgende rengøring af bryganlægget. Dette sikrer, optimal udnyttelse af vandet, før det endeligt bortskaffes.
Det overskydende malt fra mæskningen får nyt liv. En stor del anvendes i øjeblikket til vildtpleje, og en mindre del bruges til bagning. Gaardbryg ønsker at udvide brugen af mask til bagning eller lignende formål, og vil meget gerne i kontakt med interesserede samarbejdspartnere, som ser potentiale i dette lækre biprodukt.


Vores mæsk anvendes primært som vildtpleje, meget af mæsken køres på marker så vildt kan bruge dette til foder. Noget af mæsken foræres til bagning i virksomheder. Vi vil gerne give mere af vores mæsk væk til bagning, eller andre virksomheder der kunne have interesse i dette. Så kender man et godt formål så kontakt os.
Ved visse øltyper genbruges masken til en ny omgang øl. Denne metode giver mulighed for at brygge en ny øl med en lavere alkoholprocent, samtidig med at den gode maltsmag bibeholdes.


Gaardbryg tager også ansvar for øllet, når det har forladt bryggeriet, og sikrer, at intet øl går til spilde.
Vores øl likør er et godt eksempel på bæredygtighed. Øl, som måtte overskride bedst før datoen, hos vores forhandlere, købes tilbage af Gaardbryg. Ligeledes genanvender Gaardbryg øl, som kvalitets- eller smagsmæssigt ikke lever op til bryggernes standarder. Disse øl destilleres og genanvendes i produktionen af Gaardbrygs unikke Øl Likør produkter, hvilket skaber en helt ny værdi.


Gaardbryg er dedikerede til kontinuerligt at arbejde med den bæredygtige tankegang og være kreative i løsninger. Har du idéer til, hvordan Gaardbryg kan arbejde endnu mere bæredygtigt? Så er du meget velkommen til at kontakte os med dine forslag – vi sætter stor pris på input, der kan hjælpe os på denne rejse.

Vi forsøger at genanvende så mange af vores ressourcer som muligt, men vi kan altid blive bedre til det.

respekt, mæsk, hobbybryg, hobby, Udvikling, Mæsk, Bagning, Bæredygtig, Bager, Brødbagning, Bæredygtig brød, Ølnørd, Øl nørd